Dead Space 2 demo på vej
Skrevet af Jesper Thuesen    Onsdag, 31. marts 2010 10:51   
Dead_Space

Dead Space 2 er blandt de mest ventede titler dette konsolår, og Electronic Arts forsøger at imødegå den store interesse ved at sende en demo på gaden, som skal give dem et værdifuldt feedback.

Visceral Games, udviklerstudiet der tager sig kærligt af Dead Space 2, har bekræftet at spillet, ligesom sin forgænger, får en demo, og at denne snart er at finde på de respektive online-markedspladser. Steve Papoutsis fra Visceral Games udtaler, at demoen skal give spillerne en forsmag på, hvordan Dead Space 2 fungerer i forhold til sin forgænger, og derudover også give studiet en række forskellige indtryk fra gamerne, så de kan optimere spillet til spillerne.

Visceral har tidligere udtalt, at Dead Space 2 vil være langt mere actionbaseret end sin forgænger. Spillet vil have omdrejningspunkt i en befolket by og generelt vil intet være som i det første spil, eller det vil sige, vi får stadigvæk selskab af Isaac, som måtte se frygteligt mange rædsler i øjnene, da han var alene ombord på USG Ishimura.

Dead Space 2 forventes at udkomme i løbet af første kvartal 2011.

 

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# mORTEN 31/03-10 12:48
Fa'me en titel jeg glæder mig til. Der er bare ikke nok survival horror spil! Det ser bare fedt ud..