Dead Space 2 mere action end horror
Skrevet af Jesper Thuesen    Onsdag, 3. februar 2010 12:52   

Dead_Space

Tilsyneladende betræder Dead Space franchisen nu samme græsgange som storebroderen Resident Evil, ihvertfald fortæller Visceral Games, at serien vil fokusere på action og ikke horror.

Dead Space serien overraskede spilmarkedet i 2008, da den med flot grafik, fremragende lyd og en makaber historie fik fremkaldt nervøse trækninger hos samtlige gamere, der turde kaste sig i krig med spillet, hvor den stakkels Ethan står ansigt til ansigt med det ene monster efter det andet på mineskibet USG Ishimura. Naturligt nok krævede spillets succes en opfølger, og Dead Space 2 er også blevet bekræftet til regnskabsåret 2010 (det vil sige udgivelsesdato et sted mellem april 2010 til marts 2011).

Nu er udviklerstudiet Visceral Games begyndt at smide oplysninger om spillet på gaden, og de første oplysninger lød på, at Dead Space 2 ville have et mere by-agtigt miljø, hvor Necromorphs forsøger at tage livet af de sagesløse borgere.

Visceral Games har i et interview til CVG afsløret, at der er langt mere fokus på action end horror, og udviklingen har en slående lighed med det Capcom lavede med Resident Evil serien. Mere power til Ethan og flere fjender i langt mere befolkede miljøer - ja det lyder vitterligt som ethvert andet shooter spil.

Spørgsmålet er så, om Dead Space serien kan rumme denne nye tilgangsvinkel, eller om serien skulle være blevet i sit vante univers - nemlig det hårrejsende uhyggelige rummiljø.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# Beatwolf 03/02-10 14:08
fandema perverst og typisk. Vil have mere survival-horror!! men det er jo efterhånden på wii man finder det
 
 
# tue69 03/02-10 14:13
@ Beatwolf:
fandema perverst og typisk. Vil have mere survival-horror!! men det er jo efterhånden på wii man finder det


Jeg håber vitterligt at det er en overfortolkning af CVG og de mener at der kommer mere action end i Dead Space 1. Er så træt af, at horror-genren bliver udvandet fordi alle gerne vil lege Gears of War eller COD
 
 
# Cena 03/02-10 17:40
Håber sku heller ikke horror elementet forsvinder alt for meget. Som Tue siger ender vi bare ud med masser af kloner!
 
 
# westenfeldt 03/02-10 19:36
åh nej.. Jeg følte at Dead Space var det eneste i nyere tid som virkelig kunne ramme horror delen godt.

Men nu? - Nu ryger det spil da ned på min liste over spil som skal købes :(

Håber virkelig Tue har ret!
 
 
# trashberry 04/02-10 12:08
I rummet kan ingen høre dig grine.
 
 
# mORTEN 04/02-10 12:27
Haha trash :)
hvorfor så starte et survival horror franchise, hvis det alligevel ikke er det man vil? Håber også på mere action oven i, og ikke bare mere action.