Dead Space 3 vil foregå på en isplanet
Skrevet af Jesper Thuesen    Tirsdag, 27. september 2011 08:57   
Dead_Space_Review_Header_2

Flere internetmedier bringer her til morgen historien om, at Dead Space 3's historie vil løbe af stabelen på isplaneten Tau Volantis. Vi følger endnu engang Isaac Clarke, hvis rumskib styrter ned over den tilfrosne planet, som naturligvis er overrendt med forskellige monstrøse typer.

Som noget nyt vil den nye trussel ikke bestå af necromorphs, men hvad der lige præcist hentydes til vides ikke. Og så skal det understreges, at der er tale om et massivt rygte. EA har altså ikke bekræftet noget endnu.

Til gengæld ser det ud til, at det tilfrosne miljø er et populært valg for survival-horror genren. Således kunne en trailer for Resident Evil 6 afsløre koordinaterne til en landsby i Canada. Også her er der tale om et rygte, og Capcom nægter ethvert kendskab til videoen.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com