Devil May Cry Collection også til Xbox 360
Skrevet af Jesper Thuesen    Onsdag, 7. september 2011 08:36   
Devil_May_Cry

I første omgang blev Devil May Cry HD Collection, indeholdende Devil May Cry, Devil May Cry 2 og Devil May Cry 3: Dante's Awakening, alene annonceret til Playstation 3. Nu ser det dog ud til at Xbox 360 ejere også kan glæde sig.

Ratingboardet ESRB har nemlig listet spillet på deres hjemmeside til såvel Xbox 360 som Playstation 3, og selv om at der selvfølgelig er en chance for, at det kan være en fejl, så plejer ESRB nu at være ganske præcise.

Dermed kan Xbox 360 ejere også få del i endnu en udgivelse indenfor tidens populære trend: at sende gamle klassikere på markedet i højere opløsning, naturligvis alene for at give spillere lidt af nostalgifornemmelsen tilbage. Det er jo ikke noget selskaberne gør, for at tjene sig lidt ekstra, ubesværet og hurtig mønt... vel?

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# christianmp 07/09-11 09:00
Gode nyheder. DMC var et af de første ps spil jeg købte for mine surt tjente penge. Glæder mig til at trampe det igennem igen. Nogen forlydende om udgivelses dato.
 
 
# tue69 07/09-11 09:06
@ christianmp:
Gode nyheder. DMC var et af de første ps spil jeg købte for mine surt tjente penge. Glæder mig til at trampe det igennem igen. Nogen forlydende om udgivelses dato.


Det ville undre mig meget, hvis ikke det blev i 3./4. kvartal 2011. Det er typisk den slags der ryger ud i julevinduet.