En ny trailer fra Electronic Arts og Visceral Games viser, hvordan din mor reagerer, når hun får stukket Dead Space 2 i hånden.
Ganske vist er traileren noget meningsløs, men man kan nu alligevel ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over de forsmåede mødre.
Dead Space 2 er i handelen næste uge, og på Gamerslounge er vi så småt ved at varme op til EA og Visceral Games' kommende gyser. Således vil vi i løbet af de næste dage fokusere på nogle af de mest uhyggelige titler til dato og blandt andet komme med vores bud på de 10 uhyggeligste titler nogensinde.