DJ Hero serien officielt på stand-by
Skrevet af Jesper Thuesen    Torsdag, 10. februar 2011 13:46   
DJ_Hero_Top

Som vi fortalte igår aftes, så har Activision lukket for Guitar Hero serien midlertidigt, mens det næsten færdige True Crime: Hong Kong er blevet skrottet. Nu er der flere dårlige nyheder. For som vi gættede på igår, så får Activisions nedskæringer indenfor musikspilsdivisionen også betydning for DJ Hero.

Dette betyder, at produktionen af DJ Hero 3 er sat på stand by, og seriens fremtid er p.t. uvis. DJ Hero 3 skulle være udgivet i 2011 men fans af at stå bag DJ pulten må altså kigge andre steder hen, for det bliver altså ikke i indeværende år at der kommer nye mixes til deres yndlingsserie.

Guitar Hero led samme skæbne, og 2011-udgivelsen i spilserien er ligeledes droppet - spørgsmålet er nu om disse nedskæringer også kommer til at ramme andre sektioner i Activision, som også er selskabet bag Call of Duty.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
+1 # Cena 10/02-11 14:23
Activision har så netop i dag åbnet et nyt studie som skal beskæftige sig med Call of duty. De skal vist tage sig af det digitale indhold og internet communitiet. Gider ikke lige finde link :)

Dvs. Activision har HELE 5 studier der koncentrere sig om COD lige pt.
Man må ikke håbe for dem at det spil flopper, for så er de sku efterhånden på røven da de har valgt at spille alt på meget få heste.
 
 
+1 # tue69 10/02-11 14:33
@ Cena:
Activision har så netop i dag åbnet et nyt studie som skal beskæftige sig med Call of duty. De skal vist tage sig af det digitale indhold og internet communitiet. Gider ikke lige finde link :)


Så vidt jeg kunne læse så er det nye studie primært oprettet med fokus på de asiatiske (læs kinesiske) markeder. Første opgave var at lave et gratis, internetbaseret Call of Duty.

Men ja, de ved godt hvor guldægget ligger hos Activision - ærgerligt det ligger i en skål, hvor resten er rådne.