| EA og Schafer returnerer Kotick's sviner | |
|
![]() Lad det være sagt med det samme - vi elsker dramaer, og specielt når det kan kombineres med vores yndlingsbeskæftigelse, nemlig spil. Og drama, det er der nok af! For igår gik Activisions CEO Bobby Kotick til angreb mod stort set samtlige aktører på spilmarkedet. Men idag er det deres tur. Først er det Brutal Legend bagmanden Tim Schafer der skyder med skarpt mod Kotick, som igår anklagede Schafer for at underperforme når det kommer til spil. "Det er sørgeligt, at Kotick går efter manden frem for bolden, men endnu mere sørgeligt at det har taget ham to måneder at komme med et comeback", fortæller Schafer. Hans kritik er dog vand i forhold til EA's svar på tiltalen om, at EA ikke længere kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og blot er det sted som spilfolk tager hen, når de ikke kan få andet arbejde: "Kotick's selskab lever alene på tre produkter: Én af dem er en fantastisk vedholdende verden, som Kotick absolut intet har med at gøre, det andet styrter hurtigt mod afgrunden og det tredje er godt på vej til at blive smadret af Kotick selv." Herudover fortæller EA, at Kotick's forhold til spiludviklere ikke behøver yderligere præsentation, hvilket sandsynligvis er en henvisning til West og Zampella sagen, hvor de to Infinity Ward folk nærmest blev smidt ud af Activision, for derefter at stifte Respawn Studios, som nu opererer under EA. Vi sidder klar med popcorn og cola til næste runde! |


Kommentarer: