| Edge Magazine afslører nyt om Max Payne 3 | |
|
![]() I den kommende udgave af evigt kritiske Edge Magazine, løftes sløret for en række detaljer omkring Rockstars Max Payne 3. Spillet foregår tre år efter det seneste Max Payne. Vores hovedperson arbejder ikke længere for NYPD men istedet for en privat sikkerhedsinstitution i São Paulo. Undervejs i spillet vil han gennemgå en personlig og fysisk forvandling, i takt med at historien for alvor tager fart. Modsat mange andre titler, vil Max Payne 3 ikke udstille hovedpersonen som en helt, men nærmere en figur, som forsøger at klare sig selv i en desorienteret og voldelig verden. Spillet vil være mere lineært end sine forgængere og der vil være massivt fokus på gunplay. Målet er at der skal være den rette effekt bag de mange ildkampe, og at spilleren skal kunne udnytte Euphoria Engine til det yderste. Edge Magazine er i butikkerne d. 14. april 2011. |


Kommentarer:
Lyder nice