Europæisk dato for Kinect fastlagt
Skrevet af Jesper Nielsen    Tirsdag, 17. august 2010 08:58   
Kinect
Vi fortsætter vores lille "udgivelsesdato-maraton" her på GamersLounge, med en af de helt store, for der er netop kommet en dato for hvornår vi herhjemme, kan te os åndsvagt foran Microsofts eftersigende revolutionerende bevægelsesfølsomme kamera, Kinect. Det har hele tiden stået klart, at det ville komme engang i november, men nu kan vi så sætte et stort fedt kryds i kalenderen ved den 10. november.

Kameraet vil som bekendt i første omgang blive bundlet med spillet Kinect Adventures, og senere med den nye Xbox 360 250GB. Den vejledende pris for Kinect ligger på 1199,- hvilket er en pris som har fået mange til at rynke på næsen, da den virker en smule pebret.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com