| Fifa Turneringen på K3: Sebo er top 1! | |
|
|
Fredag holdte vi et lille komsammen på K3, hvor der var Fifa på menuen. På trods af den dårlige start (vi valgte at komme 30 minutter for tidligt), så blev det en aften hvor alle de store Fifa-følelser var i spil og en masse af de kendte ansigter var mødt op. Dennis (tidligere Danmarksmester), Sebastian (andenplads ved FIFA Interactive World Cup), Koefoed (verdens måske bedste PS3-skribent) og endda min gamle frisør... Sagt med andre ord: Lokalet var spækket med stjerner! Før der var lavet brackets, blev der smugtrænet ved de forskellige stationer og allerede hér fik undertegnede en idé om hvor ringe jeg er til Fifa. Min simple spillen rundt med bolden, kunne slet ikke følge med når de tunge drenge brillerede og jeg frygtede for at skulle rende ind i en ydmygelse allerede i første runde. Brackets blev sat op og jeg skulle møde en random, men med mit niveau, kan selv randoms blive en hård omgang. Hans eneste mål med turneringen var at komme videre fra første runde, og det var hurtigt et mål jeg kopierede. Positive var noget mere høj i hatten og mente at han havde opskriften til at gå hele vejen. Min egen kamp gik igang og vi spillede begge med Manchester; der var lagt i kakkelovnen til noget smuk, smuk bold. Allerede 10 minutter inde i første halvleg blafrede nettaget også, og lettere overraskende var det undertegnede der nu var foran 1-0. Resten af halvlegen forløb uden det helt store, men i anden halvleg var der indbudt til skydetelt i mit straffesparksfelt! Min modstander var dog ualmindeligt uskarp, og på en panisk clearing fik jeg pludselig en kontra mulighed, som sikkert blev omsat til en kasse af Rooney. Måltavlen sagde 2-0 efter kampen, men statistikken var i omegnen af 10-50 skud på mål. Jeg var videre, men ovre ved Positive's station, var der ikke de samme smil at finde: Han var slået ud i første runde. Læsset var nu på mine skuldre, og i næste runde skulle jeg op mod en noget bedre spiller. Denne kamp var af en helt anden verden og jeg blev virkelig udspillet og straffet for mine fejl. Nederlaget lød på 5-0, og så gider vi ikke snakke mere om dét. Som vi ringere spillere blev slået ud, begyndte de gode spillere også at møde hinanden, og så var kampene noget federe at følge med i. På trods af uendeligt mange klager over at vi spillede på Xbox og ikke PS3, var det PS3 spillere der blev ved med at levere varen. Sebastian slog Dennis ud i semi-finalen på straffespark, og var endnu en gang klar til at spille i en finale. Koefoed kom ind fra den anden side af brackets, og så havde vi pludselig to PS3 spillere i finalen på Xbox. -og endnu vigtigere, så var det to GamersLounge spillere der var i finalen. Efter en nailbiter og overtid, kunne Sebastian rækker hænderne i vejret og skrive førsteplads på sit CV! Tak for en hyggelig aften og en masse god bold. Og for god ordens skyld: Bada > Positive :D |


Kommentarer:
Ej Mr. Positive, nu må du lige leve op til dit navn.