| FIFA Ultimate Team får opdatering | |
|
![]() FIFA Ultimate Team er et tilløbsstykke af dimensioner, og mangen FIFA-spillere starter kun spillet op for at bytte deres spillere eller købe nye fra andre brugere. Nu har konceptet fået en opdatering. Og der er tale om en større af slagsen. Den nye opdatering byder blandt andet på Friend Challenges, hvor du kan udfordre din bedste vens Ultimate Team-spillertrup uanset om han er on- eller offline. Herudover vil der være leaderboards, således at du for alvor kan sortere fårene fra bukkene. Opdateringen vil gå online d. 17. februar 2011 og indtil da kan du bruge tiden på at læse vores anmeldelse af spillet. Vi var i den grad glade for det nyeste FIFA spil i serien. |

