| Flere FIFA 12 detaljer | |
|
![]() EA har tidligere snakket Impact Engine og andre småtweaks, og nu åbnes der endnu engang op for FIFA 12 detaljer. For selvom Impact Engine umiddelbart virker som den vigtigste tilføjelse, så har Electronic Arts også kigget videre på AI, tacklinger og driblinger. Hvad angår AI, så vil spillerne bruge Impact Engine kløgtigt, med andre ord vil spillere for alvor begynde at bruge deres fysik i vigtige situationer. Store og stærke spillere vil søge ind i feltet og afvente indlæg, mens spillere med sublim sparketeknik vil afvente nedfaldsbolde udenfor feltet. Medspillere vil ligeledes være bekendte omkring nøglespillernes forcer, og har man eksempelvis købt Andy Carroll eller Peter Crouch i angrebet, vil medspillerne i højere grad spille efter indlæg, end hvis man spillede med eksempelvis Rooney i front. Tacklinger har ligeledes fået sig en overhaling, og specielt den stående tackling med A eller X vil være omstillet til en langt mere brugersensitiv tilgang. Hvis man benytter den stående tackling, vil spillere ikke længere søge modspillernes boldholder, men istedet forsøge at lukke denne af, således at det i sidste ende er op til spilleren selv at bestemme, hvordan modspilleren skal lukkes af og dermed også hvornår tacklingen skal sættes ind. Afslutningsvist fortæller EA lidt om den nye driblefacon, kaldet Precision Dribble. Dette er en markant langsommere måde end de finter vi er vant til, og fokus er ikke på at lave blærede moves eller nødvendigvis sætte modspillerne af, men i langt højere grad at gøre boldbesiddelse til et brugbart våben. Hvis man benytter Precision Dribble, vil spilleren sætte tempoet meget lavt, men til gengæld giver dette bedre bold- og pasningskontrol, og man er således i en god position til at aflevere, når medspillerne søger bolden. Official Xbox Magazine har mere om FIFA 12 d. 10. maj 2011 så indtil da må vi nøjes med at samle op på de detaljer, der er kommet frem indtil da. |

