| Flot førstedagssalg fra Homefront | |
|
![]() THQ's FPS-satsning Homefront er kommet rigtig flot fra start. Således er salgstallene fra førstedagen nok til at gøre de fleste udgivelser misundelige. 375.000 enheder af Homefront er solgt i løbet af de første 24 timer, og dette vel at mærke alene i Nordamerika. Det lover dermed rigtig godt for Homefront, som af flere medier bliver betragtet som en seriøs udfordrer til shooter-monopolet, der i konsolverdenen styres af Call of Duty. På Gamerslounge er vi i fuld gang med at tjekke spillet efter i krogene, og en anmeldelse vil således snart være tilgængelig her på sitet. |


Kommentarer:
Tror selvfølgelig ikke de bevist har lavet en halv-lumre single-player kampagne for sjov skyld, men jeg vil da håbe de hurtig finder ud af den ikke er mange potter pis værd og vender deres marketings budget mod multiplayer delen, så kan de være de får en virkelig hæderlig start!