| Ghost Recon: Future Soldier beta til januar | |
|
![]() Er du én af de mange, som glæder sig til at se det nyeste spil i Ghost Recon serien, så tag og spids ørerne. Ubisoft har nemlig annonceret, at en beta til spillet vil starte januar 2012, så der er altså masser af muligheder for at få det nye år skudt ind med manér. Alle der har købt Splinter Cell: Conviction vil få et forspring i forhold til de andre, og ellers løfter Ubisoft ikke sløret yderligere for, hvad man skal gøre for at være med i betaen. Future Soldier blev præsenteret under E3, hvor spillets Kinect-funktionalitet blandt andet blev vist frem i forbindelse med det nye gun-customisation system, og det var mildest talt imponerende! Systemet hedder Gunsmith, og var blandt spillets nyeste finesser. |


Kommentarer: