EA har bekræftet, at man vil følge i fodsporene på Cerberus netværket til Mass Effect 2 når Dragon Age 2 kommer på markedet.
Dette betyder med andre ord, at købere af en spritny udgave af Dragon Age 2 vil modtage en kode til en håndfuld gratis DLC-indhold. Brugtspilskøbere derimod må ud og betale for denne adgang, hvis de vil have fingre i det eksklusive DLC-indhold.
I Mass Effect 2 fik man blandt andet en ny kriger, nye våben, nye rustninger og nye missioner ud af Cerberus, men EA har dog endnu ikke løftet sløret for hvad vi kan vente os af det kommende DLC i Dragon Age 2.