| Joe's Adventures får dato | |
|
![]() 2K har nu bekræftet hvornår vi får lov til at tage rollen som Joe Barbaro i DLC-materialet "Joe's Adventures". For i en pressemeddelelse fortæller 2K, at det nye materiale vil være tilgængeligt d. 23. november 2010 til PS3, Xbox 360 og PC, til en pris af 800 Microsoft Points eller 9,99 $. DLC'et omhandler, som navnet antyder, Vito's dumsmarte makker Joe Barbaro og tager udgangspunkt i den periode i Mafia II hvor Vito er ude af stand til at kunne bevæge sig frit rundt i gaderne. Så fik jeg vist ikke sagt for meget om hvorfor. Joe gør nogle grusomme opdagelser omkring Clemente familien og Vito's skæbne og tager sagen i egen hånd. Det samme gør vi når DLC'et udkommer, og vi glæder os til et nærmere bekendtskab med Joe Barbaro, som trods sin lidt naive tilgang til tingene alligevel fremstår som den perfekte wingman. |

