Kane & Lynch 2 til august
Skrevet af Jesper Thuesen    Onsdag, 17. marts 2010 22:38   
Kane_Lynch_2
De to antihelte Kane og Lynch er tilbage igen til sommer med endnu en fortælling, som, ligesom de to hovedpersoner, balancerer helt ude på kanten af loven.
Kane & Lynch fik, trods lunkne anmeldelser, nærmest én af de største spaltepladser i spilhistoriens overordnede tabloidpresse, grundet flere beskyldninger i forbindelse med Gamespot's anmeldelse af spillet. Som de fleste erindrer endte dette i en større fadæse med flere afskedigelser og opsigelser hos Gamespot, som siden da nu kun er en skygge af sig selv.
Dette skal dog ikke afholde de to kriminelle hovedpersoner fra at indtage din stue endnu engang i Kane & Lynch 2: Dog Days som udspiller sig i det som udviklerne beskriver som 48 timers rent helvede. De to tvangspsykotiske forbrydere indtager de europæiske butikker d. 27. august 2010, så hvis du trænger til en ordentlig omgang action i sommervarmen, så er det bare med at få sat kryds i kalenderen - og så støtter man jo samtidigt et udviklerstudie med dansk islæt, idet det er IO Interactive der står bag spillet.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# Lasse Poulsen 17/03-10 23:10
Ja etteren er ubetinget det bedste der er sket for gaming i laaaaaangtid. Hvor ville Giantbomb være uden :) THANK YOU EIDOS 4 CRYING TO YOU MAMA!