|
Kratos i Mortal Kombat? |
|
Skrevet af Jesper Thuesen
Onsdag, 8. december 2010 10:37 |
|

Kratos fra God of War serien er ifølge flere medier blandt karakter-lineuppet til Midways kommende Mortal Kombat udgivelse.
Dette naturligvis alene til Playstation 3 versionen af spillet og selvom intet i skrivende stund er bekræftet, så kan vi ikke lade være med at klappe lidt i hænderne over udsigten til at flå Scorpions rygrad ud i støvlerne på den mavesure kriger.
Samtidigt sætter det også en række spekulationer i gang om, hvem der vil være at finde i Xbox 360 versionen. Marcus eller Dom fra Gears of War, Sam Fisher eller gud forbyde det, Master Chief? Spændende er det, og vi ser frem til yderligere oplysninger om Kratos og det endnu ikke annoncerede lineup af kæmpere til Mortal Kombat. |