Marvel vs. Capcom 3 på vej
Skrevet af Jesper Thuesen    Tirsdag, 20. april 2010 09:00   
marvel_ua2_carnage
De to elskede universer fra henholdsvis Marvel og Capcom tørner endnu engang sammen i det 3. spil i rækken. Marvel vs. Capcom 2 udkom sidste år på Xbox Live Arcade, og fanbasen kastede sig straks over spillet, som nærmest har opnået legendarisk status blandt fans af fightinggenren. Spillet, som byder på et lineup af kendte figurer fra Marvel og Capcom, er elsket for sin høje hastighed, nærmest vandvittige angreb og naturligvis det brede figurgalleri.

Nu ser det ud til, at Capcom sender det 3. spil i rækken på markedet, fuldt opgraderet i HD og som retail-disk. Med andre ord vender det ultimative kaos tilbage og endnu engang skal vi kaste os ud i drabelige dueller mellem de mange figurer fra de to universer.

Capcom holder på oplysningerne men fortæller, at den det nye figurgalleri vil "blæse fansene bagover". Vi ser frem til denne udgivelse med spænding, og lur mig om ikke vores dedikerede fightere gør det samme.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# magic 20/04-10 10:16
spørgsmålet er så bare om capcom gør det lidt mere casual friendly og bruger den samme grafik som i SF4.
helt klart noget jeg glæder mig meget til.
 
 
# Jesper Nielsen 20/04-10 11:06
Svedigt billede Jesper! xD
 
 
# tue69 20/04-10 12:07
Thx, den lå endda i databasen så en anden skal have rosen :)

Chris Redfield er iøvrigt bekræftet som én af de nye ansigter.
 
 
# holmenkolmen 21/04-10 19:46
Hey det er da mig der skal have rosen for det
Marvel Ultimate Alliance 2 dlc nyhed way back in the day!
 
 
+2 # da senzai 20/04-10 14:50
Moon Knight please! Jeg ser også gerne Hope og Jessica Jones som spilbare

Eller nogen fra deres Icon imprint. Gerne Deena eller Christian Walker... eller Kick-Ass xD
 
 
# holmenkolmen 21/04-10 19:47
Der er vist en der kender sine tegneserier! Jeg har dog altid været mest til DC Comics.