| Medal of Honor 2 bekræftet | |
|
![]() Danger Close har på den officielle EA Medal of Honor-blog bekræftet, at selskabet er igang med at arbejde på Medal of Honor 2. Salgstallene på det første spil er den altoverskyggende årsag til, at udvikleren har fået grønt lys til at arbejde på det næste spil. Således har det seneste Medal of Honor spil solgt hele 5 mio. eksemplarer fordelt på forskellige platforme. Medal of Honor 2 forsøger at gå i fodsporene på det tidligere spil, og vil således skildre den brutale hverdag, som en udstationeret soldat i verdens brændpunkter må gennemgå. Danger Close fortæller at man har modtaget en del community-feedback, som man naturligvis vil arbejde på. Det seneste Medal of Honor blev kritikermæssigt en fæl brøler og skuffede stort set over hele linjen hos samtlige anerkendte spilsider. Men salgstallene lyver ikke, noget har tiltalt de mange gamere. Hvad kan det ikke ende med hvis Danger Close rammer hovedet på sømmet ved Medal of Honor 2? |


Kommentarer: