|
Metro 2034 på vej, i 3D |
|
Skrevet af Jesper Thuesen
Tirsdag, 29. juni 2010 13:51 |
|
 Metro 2033 overraskede anmelderne med en yderst intens shooteroplevelse, som dog ikke var uden fejl og mangler. Nu meddeler THQ at en efterfølger er på vej - og endda med en ekstra dimension.
Metro 2034, som spillet meget originalt er blevet døbt, vil nemlig understøtte 3D og dermed være blandt den nye bølge af spil som hopper på 3D teknologien.
Om man stadigvæk spiller som den unge, russiske eventyrer Artyum er uvist, men mon ikke der bliver massevis af uhygge, monstre og overnaturlige væsner i det kommende spil. Foruden Metro 2034 fortæller THQ, at Metro 2033 vil blive genudgivet i 3D, så dem der ikke før har spillet gysershooteren igennem, får en mulighed for at opleve rædslerne på nært hold igen. |