| Modern Warfare 2 - mere info part 2! | |
|
|
Igår kom vi med de første rigtige informationer fra Infinity Wards kommende storspil Modern Warfare 2, idag fortsætter vi den gode spil og her er part 2! I Modern Warfare 1 var du tit tvunget til at tage en meget bestemt rute fra A til B når du kæmpede dig igennem singleplayer. Dette har ændret sig meget i 2'eren, så når du skal bestige en bjergside, kan du stort set frit vælge din rute til bjergets top. Ikke nok med at du få flere muligheder, så er banerne også langt større og landskabet er mere detaljeret. Ihvertfald ud fra de informationer som GameInformer har fået lov til at tage med fra mødet med IW. Som vi skrev igår, så får du rig mulighed for at prøve dine grænser af med det nye Special Forces gamemode, og det kommer endda til at fungere i co-op. Special Forces arbejder tit i to hold om at nå et fælles mål, så du kan både komme ud for at du tager fordøren og din makker sparker bagdøren ind og så skal der ellers åbnes ild med barylerne! I nogle baner vil samarbejdet bestå i at spillerne skal holde øje med partnerens ryg, og dette vil uden tvivl komme til at koste nogle virtuelle venskaber; "FOR H......! Vi er døde her 18 gange, og du skulle holde øje med min ryg!?!". Vi glæder os til at få sorteret ud i vores venneliste. Ved at banerne er bygget op som små individuelle baner uden nogen sammenhæng, så er det næsten for oplagt at vi kommer til at se en masse DLC til dette gamemode. IW har dog ingen kommentarer til dette. De vil langt hellere snakke om nogle af de nye features vi får til rådighed. Der er en heartbeat sensor, som kan afsløre dine fjenders position. Vi ved dog ikke præcist hvordan den kommer til at fungere; om det er ved hjælp af lyd, visuelt eller fjenderne simpelhen bare bliver vist på radaren. En mere defensiv feature er et skjold, som vi kender fra Rainbow Six Vegas serien. På billederne kan man se at det er muligt at holde et primært våben i hånden samtidig med at du holdet et skjold i den anden hånd, modsat i Rainbow hvor det kun var muligt at holde en pistol. Slutteligt vil du kunne gøre brug af en moveable turret. En flytbar kanon, vil nogle danske tosser måske oversætte det til. Det er en kanon - som du meget overraskende kan flytte på - der er i stand til at maje al modstand ned, når de når indenfor rækkevidde. IW vil indtil videre kun løfte sløret for at disse ting er i singleplayer, og ikke om de er i multiplayer. Undertegnede krydser fingre for at ingen af dem når den lange vej til multiplayer. IW er dog ikke helt ninja omkring multiplayer delen, da de teaser omkring et nyt system der vil gøre "folk kendte" i online delen. De vil ikke fortælle præcist hvad det betyder, men blot at det vil fremhæve eller sætte fokus på specielle spillere. Det kan både være i form af "Dagens højeste score", "Flest kills denne uge" eller "Månedens bedste spiller", eller måske vælger de samme rute som Bungie gjorde med Recon Armor i Halo 3, hvor de "specielle spillere" fik en unik dragt som de rigtig kunne blære sig over for vennerne med. Hvis du var så (u-)heldig at spille beta'en af Call of Duty: World at War eller det færdige spil lige omkring release, så er der god mulighed for at du er rendt på nogle møgunger der hoppede ud under mappet og skød dig i fødderne. Dét vil IW undgå kommer til at ske i deres spil, så de har lavet et system hvor de hurtigt kan udsende en patch, som ikke først skal godkendes af Microsoft eller Sony. Yay - sådan burde det være i alle spil! Du så sikkert den korte 15 sekunder trailer den anden dag, og nu har et hold nørder haft luppen fremme og har fundet ALT interessant i traileren. Tak til Iceman for linket:
|


Kommentarer: