| Modern Warfare 2 udsat for flere hacks | |
|
![]() Da Modern Warfare 2 udkom for godt et års tid siden, blev spillet befængt med massevis af hacks kort efter release. Nu døjer Playstation 3 udgaven med flere problemer. Tilsyneladende skyldes det, at Playstation 3 konsollerne for kort tid siden blev "åbnet" af hackere, som muliggjorde egne programmer på Playstation 3 konsollerne. Nogle har tilsyneladende brugt denne åbning til at rokere på Modern Warfare 2's leaderboards, hvor flere spilleres progress er forsvundet. Således beretter flere brugere, heraf folk i 10. prestige, at flere dages in-game progress nu er forsvundet, mens spillernes K/D-ratio ligeledes er slettet. Infinity Ward skyder skylden på Sony og Playstation 3 hackerne, og fortæller, at der ikke er noget de kan gøre for at stoppe dette sikkerhedshul. Infinity Ward er dog på jagt efter en løsning for at lukke hullet fremadrettet, men Robert Bowling fra IW er der ikke noget at gøre, hvis man har mistet sine stats. Det er vist det man kalder en rigtig dårlig dag. |


Kommentarer:
Ud fra diverse posts på Infinity Wards forum så ser det ud til at det er ganske random hvem der bliver ramt. Så umiddelbart vil mit bud være, at man ikke nødvendigvis skal have været logget på.