Modern Warfare 3 slår Black Ops på pre-orders
Skrevet af Jesper Thuesen    Mandag, 18. Juli 2011 11:36   
Modern_Warfare_3_Top

Ifølge GAME-Group, så er Modern Warfare 3 på vej til at slå Black Ops' tidligere pre-order rekord med flere længder. Dette ifølge en talsmand fra GAME, som fortæller at Modern Warfare 3 på nuværende tidspunkt er blevet forudbestilt i et antal, der overgår sin forgænger i serien med et væsentligt antal.

Dermed er der altså udsigt til endnu et gigantsalg i milliardklassen, når Modern Warfare 3 udkommer i november 2011. Det helt store spørgsmål for fanbasen er så, om spillet også har dét, som de mange daglige Call of Duty spillere håber på.

Activision og udviklerholdet bag Modern Warfare 3 har fortalt, at man i højere grad forsøger at designe spillets multiplayerdel efter Call of Duty 4 og ikke Modern Warfare 2. Dette betyder blandt andet, at banerne bliver mere kompakte og niveaumæssigt mere på samme plan, modsat Modern Warfare 2, som fokuserede på store og åbne baner, med massevis af højdemæssige niveauforskelle på banen.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com