| Nye detaljer om Silent Hill 8 | |
|
![]() Silent Hill 8 vil fremadrettet blive kendt som Silent Hill: Downpour og idag har Konami frigivet en række oplysninger om deres elskede gyserserie. Silent Hill: Downpour vil foregå i den sydøstlige del af Silent Hill, et sted som man før har set på kort over byen, men ikke har kunnet komme i nærheden af. Området vil have en undergrundsstation, som man vil komme til at bruge, og generelt vil det være meget større end det var tilfældet i eksempelvis Homecoming. Derudover er Downpour ikke tilfældigt, for vand får meget at skulle have sagt i spillet. Dette dog ikke som vi kender det med almindelige vandeffekter hvor vandet opfører sig normalt, men i Silent Hill driver det på vægge, lofter og sågar også i fjendeform. Endvidere får vi quick-time events, de velkendte bossbattles og et nyt kampsystem, som ofte lægger op til at spillere skal flygte frem for at kæmpe og dermed lide den sikre død. Et våben-inventory bliver der intet af, men der er selvfølgelig masser af våben. Som noget nyt er der blandt andet et slidsystem der gør, at skydevåben bliver slidte i takt med at man bruger dem. En demo vil der også være og det rygtes at denne vil foregå i udkanten af Silent Hill, og her vil man opleve noget andet nyt indenfor spillet, nemlig side-quests. Så i bund og grund ser det ud til at der er meget at glæde sig til, så vi tager da lige traileren endnu engang for at komme i stemning. |


Kommentarer:
Det fee'e er at SH-fans stadigvæk snakker om nr. 2 - det viser lidt hvad spillene imellem har leveret.
Men håber, qua mit kærlighedsliv med horrorspil, at nummer 8 er det nye sort.