Nye Turtle Beach headsets til både Xbox 360, PS3, og PC
Skrevet af Jesper Nielsen    Onsdag, 1. juni 2011 17:15   
Turtle_Beach_Top

Leverandøren af high-end lyd til den kræsne og professionelle gamer, Turtle Beach, har i dag via en pressemeddelelse annonceret ikke et, men hele to nye headsets, til at udvide deres sortiment.

Der er tale om Turtle Beach PX3 og Turtle Beach Z6A, hvor PX3 er designet med henblik på Playstation 3, men som ligeledes er kompatibelt med Xbox 360, og Z6A som er designet til PC-gaming, men som også kan bruges til Xbox 360.

PX3 kan bryste sig med hele 18 forskellige pre-indstillede lydindstillinger, og med muligheden for at du selv kan fifle med egne indstillinger, eller hente dem direkte fra Turtle Beach's hjemmeside. Turtle Beach har denne gang lyttet til forbrugerne, og én af de ting som gang på gang er blevet pointeret, er manglen på genopladeligt batteri. Det har PX3 headsettet, og det kan holde hele 10 timers intens sorround lyd på en opladning.

Z6A er et surround-sound headset med intet mindre end otte højtalere, inklusiv to subwoofere, til at give den ultimative 5.1 surround oplevelse. Z6A forbindes via USB, og garanterer med sine bløde, oversized skåle, en behagelig komfort selv ved længere spilsessions. Z6A er hovedsageligt et PC headset, men det kan også tilsluttes en Xbox 360, ved køb af lidt ekstra materiel.

PX3 vil have en amerikansk pris på 150$, og Z6A er prissat til 100$. Begge headsets vil være på markedet engang i denne sommer.

Turtle_Beach_PX3


Turtle_Beach_Z6A

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# sethos 01/06-11 17:22
Overvejede lidt PX5 men ser ud til jeg venter på Z6A'ern så :)
 
 
# jan 01/06-11 17:42
Ja jeg er godt nok også varm på Z6A'eren. Bruger selv X41 som jeg er meget tilfreds med.
 
 
+1 # Jensugx 01/06-11 18:50
Hey

Dejligt at se at nyhederne kommer så hurtigt her på sitet

Jeg har dog lige nogle små tilføjelser. For jer som kender lidt til Turtle Beachs tidligere/nuværende headsets så er PX3 at sammenligne med X31. Det kan dog ikke sammenlignes 1 til 1, da PX3 jo selvfølgelig har nogle af de nye ting de har kreeret, samt også noget mange har efterspurgt siden det første TB headset kom, nemlig indbyggede genopladelige batterier.
Mht. til Z6A så er det ikke som nævnt her et Xbox headset (sorry Tue), men faktisk et PC headset, som også kan anvendes til Xbox. Kræver dog nogle ekstra kabler som kan købes separat...

Men spændende ser det da ud :-D og skal nok opdatere jer så snart jeg ved hvornår de er mulige at få fingre i her i Europa
 
 
# Jesper Nielsen 01/06-11 18:58
Tak for input Jens! At Z6A er et PC headset havde jeg ikke lige læst. Det var skjult godt i pressemeddelelsen syntes jeg
 
 
# Jensugx 01/06-11 19:03
Hej Jesper

Og først en undskyldning, havde vist heller ikke læst ordentligt, havde kun set fornavn og skrev så Tue.... Sorry

En lille tommelfingerregel er at deres headsets er benævnt som følgende. (Men jeg har jo også lidt insider viden hehe)

Pxxx = PS3
Xxxx = Xbox
Zxxx = PC

Dog er der jo flere af dem der kan bruges på flere platforme, enten direkte ud af boksen, eller med lidt ekstra tilbehør.