| PES 2012's hemmelige våben afsløret | |
|
![]() Konami introducerer Teammate Control i Pro Evolution Soccer 2012, og betegner dette som værende den helt store nyhed. Systemet fungerer sådan, at man med den højre analoge pind kan dirigere sin medspillers retning, eller alternativt via én af analog-bumperne faktisk styre spilleren komplet. Systemet minder lidt om et koncept fra en tidligere FIFA-udgivelse, hvor man kunne styre sine medspillere i en bestemt retning, men ud fra Konamis beskrivelse er det nye Teammate Control-koncept noget mere dybdegående. Konami vil forklare det yderligere med en video senere, og indtil da kan vi glæde os over at Konami prøver noget splinternyt i PES-serien, som tidligere har været fodboldspillenes suveræne mester. |

