| Robin bliver en spilbar karakter i Arkham City | |
|
![]() Listen over hvilke kendte figurer fra det omfattende Batman-univers vi kommer til at møde i Rocksteady's kommende Arkham City, er efterhånden ved at være godt fyldt op, hvilket bestemt ikke er skidt. Men én figur har siden spillets annoncering, stået højt på ønskelisten blandt fans. Det er selvfølgelig Batmans unge sidekick Robin som der er tale om, og i går blev det ved en fejl afsløret, at han ikke alene vil være en del af Arkham City; han vil sågar ogå være spilbar i spillets Challenge mode, når spillet udkommer til oktober. Det var den amerikanske butikskæde Best Buy, som ved en fejl reklamerede for et forudbestillingstilbud, som altså indebar en spilbar Robin figur. Opslaget blev hurtigt fjernet, og Rocksteady har endnu ikke kommenteret på uheldet. Hvorledes vi herhjemme får fingrene i den evigt unge hjælper vides endnu ikke, men hold øje med din lokale spilforhandlers tilbud i den nærmeste fremtid. |


Kommentarer:
Jeg håber det bliver hende svenske Robin, altså hende der synger.
www.instantrimshot.com