| Rockstar står klar med ban-hammeren | |
|
![]() Rockstar observerer løbende Red Dead Redemption's onlinedel og nu har man fundet og fanget en række snydere. Og der er, som i det vilde vesten, ingen nåde fra Rockstar, som ikke alene vil sørge for at patche de udnyttelige fejl der har været i onlinedelen, men også vil køre en sand heksejagt på dem der åbenlyst har snydt flere gange. Rockstar nævner ikke specifikt hvad hele balladen går ud på, men fortæller bare, at der er konstateret åbenlys snyd online, og at de skyldige vil blive draget til ansvar, sandsynligvis med et ban til følge. Endvidere fortæller Rockstar, at der vil være nye features i den kommende patch, hvor specielt free-roam delen online vil få sig et par nye muligheder. Eksempelvis vil bøller, som har travlt med at skyde andre spillere i free-roam delen opleve, at man efter det 6. kill pludseligt vil blive "Most Wanted" og jagtet af såvel menneskelige spillere som NPC'ere. Derudover har Rockstar integreret en ny mulighed for at flygte, således man kan skifte til en anden del af kortet i lynfart hvis man føler sig specielt udsat. Rockstar nævner intet om, hvornår den nye patch vil være at finde. |

