Screenshots fra Guitar Hero 5
Skrevet af Lasse Poulsen    Mandag, 18. maj 2009 16:44   

Guitar_hero_frk_dame

Igår kunne vi fortælle om nogle af de leakede numre der kommer til at være i Guitar Hero 5. Der var bl.a. Kings of Leon på listen, så egentlig har vi vel ikke nød at vide mere for at glæde os som små børn?

Uanset, er der nu et par screenshots fra spillet som vi da hjertens gerne vil dele med vores kære læsere. Den grafiske stil ser ud til at have taget et skridt mod den seriøse side af musikken, men efter en masse udgivelser uden de store grafiske fornyelser, er det vel også på tide? World Tour tog det første spæde skridt, men igen vil nogen måske argumentere for at grafikken er ligegyldig i sådan et spil.

Se billederne her:

Guitar_hero_5_ss001

 

Guitar_hero_5_ss002

Den snu læser har måske bemærket at der er 3 trommmeslagere på det første billede, og har måske allerede nu fået guldpilsneren galt i halsen. Bare rolig: jeg har ikke lavet et hjemmelavet screen og glemt at copy paste sanger og bassist ind. Det er bare den nye feature som gør, at alle i bandet kan spille på det samme instrument - hvis det er dét man vil. Derudover er der også en gamemode kaldet Rockfest, som er en slags partygame (som om et spil som Guitar Hero har brug for det - men vi tager gerne imod), hvor man battler mod hinanden. Hver 3. gang du misser en tone ryger du en sværhedsgrad ned, og for hver streak på 20, ryger du en grad op. Flest point efter sangen = vinder.

Det lyder som om at Activision og især Neversoft prøver at genopfinde genren i deres næste udgivelse, og vi på Gamers Lounge følger spændte med i udviklingen.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# Bada 2the Bing 18/05-09 21:43
Det virker faktisk som en meget god idé at den selv justerer dit niveau under sangene. Det betyder også at man ikke behøver at få høvl fordi at man har valgt Hard i sin branderet og måske skulle have "nøjes" med easy
 
 
# mORTEN 19/05-09 19:04
yep yep. At GH 5 uundgåeligt ville komme var man vel ikke i tvivl om. Lad os håbe det bli'r til mere end en grafisk opdatering og små-features!