Spider-Man Shattered Dimensions får dato
Skrevet af Jesper Thuesen    Onsdag, 31. marts 2010 20:04   
Spidey

Den maskerede superhelt Spider-man forsøger endnu engang at få hans første reelle succes indenfor computerspilsverdenen efter en lang række af halvmatte udgivelser.

Lige så afholdt som Spider-man er blandt tegneserieelskere, lige så håbløs har den karismatiske superhelts spilkarriere været hidtil. En lang række af dårlige udgivelser har skændet den flotte blå-røde dragt, men det afholder ikke Spidey fra endnu engang at forsøge at få gamerne i sit indhyllende spindelvæv.

Activision har givet Spider-man endnu en chance i spillet der har fået tilnavnet "Shattered Dimensions". Det nye Spider-man spil giver dig muligheden for at rejse igennem hele 4 forskellige dimensioner, med hver deres udgave af Spider-man. Eksempelvis vil man støde på den mørke Spider-Man Noir, som har mulighed for fantastiske stealth angreb, når han svinger sig igennem et gammeldags og mørkt 30'er-miljø.

Shattered Dimensions fik idag en umiddelbar releasedato, og det bliver til september vi igen skal svinge os igennem New-Yorks skyline. Indtil da kan vi alle nyde den nye trailer fra spillet og spørge os selv: "Er jeg virkeligt klar til at give den gas som Spider-man endnu engang?".

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# mORTEN 01/04-10 06:49
Endnu engang skal man styre 4 forskellige, 8 forskellige steder. De skal gøre som med arkham assylum.. Det var opskriften på succes. I det mindste er det ikke bundet af en film's historie!
 
 
# da senzai 01/04-10 16:50
Vildt nok at de bruger Spider-Man noir som flagship announcement. Noir universet er nok ikke det mest kendte universe blandt gamerfolk.

Med det sagt giver det anledning til at tro, at de også tør forsøge sig med Zombie Spider-Man. Hvad de sidste univers bliver tør jeg næstent ikke gætte på. Jeg hopper ud af vinduet, hvis det bliver Ultimate Universet.

Måske Marvel Apes?