| Stor interesse for Mass Effect film | |
|
|
Ifølge BioWare er der nemlig masser af interesse fra såvel store som små aktører på film-markedet omkring hele Mass Effect universet og filmmagernes mekka, Hollywood, holder også øje med Commander Shepherd og de andre figurer i den fantastiske fortælling. Ifølge BioWare's Casey Hudson er der dog ikke lagt op til, at der skal laves en hurtig profit på et film-plagiat og han understreger, at håndværket skal være iorden, hvis en filmproducent skal have lov til at lege med franchisen. I et interview siger Hudson således: "The most important thing for us is, we don't just want to see a movie get made. We want to see a great movie get made, if it's going to get done at all. We're just looking at our options there, but waiting to make sure we have something really right before we do it.". Vi har flere gange set eksempler på, at film, der alene er bygget over et filmunivers, ofte giver grå hår i hovedbunden på alverdens gamere, så spørgsmålet er, om konceptet virker når det går den anden vej. Om ikke andet kan den heldige producent, der får lov til at lave Mass Effect filmen, kigge sig over skuldrene til sine kollegaer som lavede Resident Evil trilogien på film, og derfra få nogle erfaringer om, hvad man ikke skal gøre.
Kilde: CVG |


Kommentarer: