Supreme Commander 2 dateret
Skrevet af Jesper Thuesen    Tirsdag, 26. januar 2010 23:16   

Supreme_Commander_2

Square Enix kan en masse med rollespil, men selskabet kan ligeledes noget indenfor strategi og det får Xbox 360 og PC-gamerne lov til at prøve endnu engang når kalenderen siger marts 2010.

 

Square Enix er mest af alt kendt for deres voldsomt populære rollespil Final Fantasy, men der gemmer sig langt mere end RPG'ere i spilgiganten, som for godt et år siden blev endnu større via opkøbet af Eidos. Det japanske selskab har nemlig annonceret, at deres strategispil Supreme Commander 2 vil udkomme d. 5. marts til PC samt d. 19. marts til Xbox 360.

 

Supreme Commander er udviklet af Gas Powered Games og udviklerens primære mål har været, at gøre spillet nemmere for begyndere og derudover også at få implementeret en ordentlig storyline og campaign-del. Derudover fortæller studiet, at der bliver fokuseret på kampe der rækker vidt over de enorme baner, masser af eksperimenterende krigsstyrker og sidst men ikke mindst, tonsvis af multiplayer.

 

Indtil videre mangler strategigenren stadigvæk sit store gennembrud på Xbox 360 og hvorfor dette er tilfældet er ofte en individuel vurdering. Hvad synes du? Er det gameplayet der er for langsomt? Er controllerne bare ikke bygget til det? Eller er det en hel tredje ting der afholder dig fra at game den genre, som er så voldsom populær på PC.

 

Kilde: Eurogamer

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com