Thief 4 nu officielt!
Skrevet af Lasse Poulsen    Mandag, 11. maj 2009 16:23   

thief
I et godt stykke tid har rygterne svirret løs omkring annonceringen af et nyt Thief, og idag kunne Eidos Montreal så endelig give rygtesmedene ret: Thief 4 er under udvikling.

Stephane D'Astous som er en af de øverste i fødekæden hos udvikleren fortæller: " Vi er stadig meget tidlig i udviklingsfasen, men det er et utroligt ambitiøst og spændende projekt for Eidos. Det er stadig for tidligt til at vi kan afsløre specifikke detaljer om spillet." Eidos Montreal er i øjeblikket gang med at finde udviklere til spillet - måske du skal sende dit bedste Paint projekt ind?

Udover Thief 4, som kommer både til PS3, Xbox 360 og PC, er de også igang med Deus Ex 3 til samme formater. Det lader til at Eidos satser stort på efterfølgere til deres i forvejen etablerede franchises. I weekenden afslørede de at arbejdet på det næste Kane & Lynch, Hitman og Tomb Raider også er igang hos deres partnere.

Eidos virkede ellers som et firma på vej ned af, men det ser ud til at Square Enix har helt andre planer med den gamle kæmpe. De overtog som bekendt Eidos tidligere i år, og det har tilsyneladende haft den helt rigtige effekt. Så nu skal vi altså til at være taknemmelig for meget mere end Final Fantasy serien.

For at vende tilbage til Thief, glæder undertegnede sig til at snige sig rundt i first person og lade kleptomanien få frit spil, og måske lade mine ninja knife skills gå ud over intetanende fjender. SShhhh....

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# Bada 2the Bing 11/05-09 23:29
De vælger så at kalde spillet for "Thi4f". Det må være det mest åndssvage navn i historien af dårlige spilnavne, for det giver absolut ingen mening.
 
 
# Lasse Poulsen 12/05-09 02:04
Nej så det godt. Det burde i min leet ordbog give Thiaf lol
 
 
# Bada 2the Bing 12/05-09 03:30
THIAF :sick: