| Vrede Playstation 3 ejere bytter konsollen til Xbox | |
|
![]() En række forskellige spilkæder verden over har fortalt Edge Magazine at forbrugsmønsteret har gennemgået en radikal ændring den seneste måned. Gamerne er nemlig begyndt at bytte konsoller ind, og der er tilsyneladende bred enighed om, hvilken konsol gamerne helst vil undvære. Det er nemlig Sonys Playstation 3 der i langt de fleste tilfælde bliver langet ind over disken. Ikke alene beretter belgiske Gameswap om, at man ti dage inde i maj måned allerede har fået 200 procent flere Playstation 3-konsoller ind i bytte, end det var tilfældet i hele marts. Herudover er det bemærkelsesværdigt, at folk ikke længere bytter deres konsoller til kolde kontanter, men nu tager en Xbox 360, typisk med Modern Warfare 2 og/eller Black Ops i bytte. Også amerikanske retailere, som dog holder sig anonyme, fortæller at man har oplevet en massiv adfærdsændring hos gamerne, og at det typisk er shooter-segmentet der nu skifter konsol for at få sig et online-fix. Det må med andre ord siges, at de første tab for alvor begynder at vise sig nu for Sony, og det bliver interessant at se salgstallene fremadrettet konsollerne iblandt. |


Kommentarer:
Max enig. FPS dur ikke på konsoller. Man får en fornemmelse af, at alle er lige handikappede.
Efter at have spillet fps på pc i årevis, sidenhen et par år på ps3, og nu tilbage på pc, så er oplevelsen og det "sjove" stort set det samme når man har fat i styringen. Vist, det er pænere hvis man har en nyere pc, så det er bonus. Kommunikation er også nemmere over f.eks ts eller skype.
Jeg overvejer ikke at bytte min ps3, det er den for gammel til. Den bliver brugt til blu-ray og fifa maskine
Jeg er kun ked af jeg ikke lige kan tage en online-fifa med min makker om aftenen når ungen er puttet.
Hvad jeg slet ikke begriber er, at hvis Sony kunne give adgang til onlinespil, hvilket det har været nys om, hvorfor de ikke har åbnet op for det for længst. Fint nok at vi ikke kan bruge psn-store, men at holde onlinespil for porten er snot dumt.
Jeg nyder mine konsoller til det fuldeste, og nuvel er der til dels en højere reaktions evne på PC'en i forhold til på en konsol, men for mit vedkommende spiller jeg meget bedre FPS på en konsol end PC.
Aiming er meget mere præcis med mus en med sticks. Det er sådan set bare det. Også derfor at stort set alle FPS på konsol har en pæn mængde aim assist.
Dette er dog langt mindre et "problem" med motion controls som det jo ser ud til at de jo nu også er igang med at udvikle spil til på andre konsoller end wii så den "undskyldning" findes snart i meget mindre grad. Personligt nyder jeg også udemærket at spille FPS på konsol, men hvad handicappet er i forhold til PC skulle være temmelig obvious.
Synes også det er lidt at overreagere at bytte sin ps3 bare på grund af de problemer der har været med PSN.
Synes at FPS på konsol kan gå an hvis man ikke skal hoppe for meget rundt og lave mange hurtigere bevægelser (lægger op til at man bruger aim-down-the sight). Så snart man skal vende sig hurtigt og præcist begynder jeg at savne en mus...
Wii hjælper lidt på det og jeg går ud fra at Move også gør det. Man skal bare holde pauser for at hvile armen :)