| Warner Brothers køber sig ind i Rocksteady | |
|
|
Det uafhængige, engelske udviklerstudie Rocksteady har fået en ny storaktionær. Hvis man siger Rocksteady så er tankerne nok spredte. Nogle tænker på et næsehorn fra Turtles serien, mens andre, helt korrekt, tænker på spiludviklerne fra England, som blandt andet står bag det fantastiske Batman: Arkham Asylum. Nu har Rocksteady Studios fået en ny storaktionær, og endnu engang er det giganten Warner Bros. der står bag det enorme opkøb. Warner Bros. har mere end nogen anden været aktive på markedet for opkøb, og med opkøbet af Rocksteady står Warner Bros. nu med rettighederne til efterfølgeren til Arkham Asylum, ligesom selskabet via tidligere opkøb også står med rettigheder til eksempelvis Mortal Kombat, Lord of the Rings og LEGO. Folk bag Rocksteady betragter det som værende særdeles positivt, at der nu er kommet en stor og pengestærk aktør bag det populære udviklerstudie. |


Kommentarer:
Lad os håbe det ikke går ud over Batman.. Det er det eneste jeg tænker på!