| Xbox 360 dominerer Brink salg | |
|
![]() Der er ingen tvivl om, at Brink er et onlinededikeret spil. Ingen online er dermed lig med manglende spilfornøjelse og det kan man se på salgstallene. Hele 69 procent af samtlige Brink-eksemplarer der blev langet over disken i Storbritannien var således til Xbox 360 og man må i allerhøjeste grad tilskrive dette det faktum, at Playstation Network har været nede da spillet blev sendt på gaden. Nu er Playstation Network dog så småt ved at være funktionsdygtigt igen, og spørgsmålet er, om man ser en trendvending. Sidste uge fortalte retailere på verdensplan, at flere gamere er begyndt at bytte deres Playstation 3 maskiner til Xbox 360'ere, så hele hackerfadæsen har været en særdeles dyr affære for Sony, som nu også må se konkurrenten sluge langt størstedelen af indtjeningen fra Brink. Der skal i den grad slikkes sår i Sonys lejr. |


Kommentarer: