Trailers til kommende 3DS titler
Skrevet af Kristian Pedersen    Tirsdag, 13. september 2011 16:32   

3DS_Top

Var Zelda ikke din kop the og kan du ikke vente til de næste rigtige Nintendo og 3. party titler udkommer? Så er der lidt til at bløde ventetiden op, i form af en stor omgang nye trailers, direkte fra Nintendos Pre Tokyo Game Show pressekonference.


Både Nintendo og deres partnere har mange nye spil på vej, og det kan være vi endelig får grund til at tørre støvet af vores 3DS. Vi starter med at kigge nærmere på de seneste trailere fra deres partnere.

Mange venter på Metal Gear Solid: Snake Eater 3D og det er nok ikke uden grund. Spillet ser fantastisk ud og det bliver helt sikkert en oplevelse på den lille håndholdte når det udkommer en gang her til vinter.


Man skal nok være japaner for at forstår glæden ved Monster Hunter serien, men det ændrer ikke på at det er meget populært og er en stor årsag til at PSP'en overlevede. Det næste udspil er på vej til 3DS og det bliver nok også en mega sællert i Japan, om vi ser det lige med det samme her hjemme er uvist, men traileren ser nu meget fed ud.



Modsat Resident Evil: The Mercenaries, så ser Revelation ud til at blive et virkelig godt Resident Evil spil, den seneste trailer er nok guf for fans og det kan nok få den lille fanboy til at plette lidt i bukserne af glæde. Et spil du helt sikker ikke skal snyde dig selv for at se nærmere på.


Lad os så kigge nærmere på hvad Nintendo selv har at byde på!

Fire Emblem er efterhånden også ved at være en populær serie for de mange RPG fans og det nyeste udspil til 3DS, ser også ganske fantastisk ud. Om vi ser det lige med det samme i Europa vides ikke, men I skal ikke snydes for traileren.

Nintendo er stadigvæk glad for den tykke blikkenslager og i år er der hele to nye titler i år og endnu en næste år, med manden i smækbukserne. Super Mario 3D Land udkommer 3. november og Mario Kart 7 udkommer den 1. december i Japan, men vi kan nok godt forvente at se dem samtidigt her i Europa.

Næste år kommer så Paper Mario til 3DS og det skal nok blive fortryllende for fans af serien!

Det bliver desværre også først i 2012 vi ser Kid Icarus, har Nintendo i dag annonceret, men sammen med det kan vi også se frem til både Animal Crossing og Luigis Mansion 2 en gang næste år. Alle tre spil som nok skal blive et god oplevelse for 3DS ejerene derude.





Så bliver din støvede 3DS måske lidt mere spændende i fremtiden, jeg skal ihvertfald have min frem igen!

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# jibla 13/09-11 17:31
Jeg elsker Animal Crossing og Monster Hunter
 
 
# trashberry 13/09-11 19:47
Animal Crossing er et meget farligt spil, man kan blive sygt afhængig af det. Jeg ved ikke hvor mange søndag jeg har brugt på at plukke æbler...