|
GamersLounge på Roskilde Festival |
|
Skrevet af Bada 2the Bing
Tirsdag, 30. juni 2009 17:15 |
|
|

Fra fredag går det for alvor løs på Roskilde Festivallen. Vi snakker selvfølgelig om at GamersLounge åbner op for en masse gaming, fede konkurrencer og måske verdens flinkeste folk på Danmarks største festival. Vi har hele 10 mand på pladsen og vi kan garantere for at det bliver et brag af en fest.
Vi har fået 300 m2 at boltre os på, og det har vi delt op i tre scener:
- Need For Speed: Shift! Yeah; det spil som ikke er udkommet endnu! Uden at være 100% sikker, så tror jeg at det er første gang at "almindelige" folk kommer til at prøve spillet, og vi har sørget for rat og hele setuppet, så der er lagt i kakkelovnen til en rigtig god gang racing.
- Guitar Hero! Normalt er det forholdsvis svært at få muligheden for at give den fuld spade på en af scenerne på Roskilde, men vi har plads til at et fuldt band kan komme op og udleve drømmen om at spille på en festival med knap 100.000 mennesker.
- Street Fighter 4! Vi er efterhånden derude, hvor vi ikke kan holde et event uden lidt slåskamp.. Vi har allieret os med den danske fighter-guru Trolle, og med ham bag roret, er det helt sikkert at der nok skal blive slåskamp!
Præmier siger du? Der er selvfølgelig et sandt inferno af præmier, hvor hovedpræmien er 4 billetter til at se dem her gå amok i Sverige:

Bliver det bedre?!
Vi vil løbende komme med updates fra Festivallen. Vi lander i morgen ved middagstid, og så kan vi godt forvente nogle episke billeder og historier fra GamersLounge crewet.
Stay tuned! |
Kommentarer:
I må hygge jer drenge