GamersLounge på Roskilde Festival, part 2.
Skrevet af Casper Mathiasen    Lørdag, 4. Juli 2009 10:35   

GamersLoungeRoskilde

Varmen, Solen og den gode stemning fortsætter her på Roskilde Festival. Det samme gør vi i Roskilde eSports teltet hvor folk tager et break fra den bagende sol for at lege rockstjerner og racerkørere. Kl. 10.00 når teltet åbner står de første mennesker allerede klar til at komme ind og spille. Igen i dag har vi vejret med os, hvilket gør en masse glade festivalgæster lægger vejen forbi teltet med højt humør.

Guitar Hero: Metallica står endnu engang for lydkulissen i Roskilde eSports teltet. Scenen er konstant optaget af både drenge og piger som ønsker at udleve drømmen om at være rockstjerner og stå på en scene foran publikum. Vi afholder hver time konkurrence om hovedpræmien som er 4 Metallica billetter til deres koncert i Sverige. Dette tiltrækker en masse håbefulde deltagere men ikke mindst også et entusiastisk publikum som skaber en fantastisk stemning i teltet ved at råbe og klappe helt vildt. 

Street Figther IV på Xbox 360 pods er også en kæmpe succes og der står hele tiden folk og kæmper ved de 6 pods der står i teltet. Man fornemmer en intens stemning ved konsollerne da de 2 kompetanter står skulder mod skulder. Hvad enten der kæmpes om præmier eller håneretten skaber det stor glæde når sidemanden besejres.  

Need For Speed: Shift og de 4 racersæder fra gameracer.dk skaber også stor opmærksomhed. Vi har fået utroligt meget positiv feedback på ændringen i det nye Need For Speed's gameplay. Spillet bevæger sig langsomt men sikkert mere over mod simulation fremfor arcade racing som de har benyttet i de sidste par udgivelser i francheisen. Inden for kort tid vil vi bringe et hands-on preview af denne meget ventede titel her på hjemmesiden og i kan godt glæde jer!

Boldarenaen i teltet tiltrækker på trods af den bagende varme en masse unge som gamle, der lige ønsker at vise hvad de kan med en fodbold 1 mod 1. På trods af banens lille størrelse er det en stor fysisk udfordring at spille først til 5 mål i denne varme. Vi har haft flere intense kampe hvor de 2 spillere på banen knapt har kunne holde sig oprejst til sidst. Når det afgørende mål blev scoret måtte de efter et håndtryk nærmest bæres fra banen. 

Ved pc'erne sidder en masse unge knægte som lige trænger til at få styret lysten til at spille lidt og komme i ly fra den bagende sol. På den modsatte side af spilleren er der en skærm så folk som går eller ligger i de dejligt afslappende sækkestole kan følge med og evt. lure et par tricks af.

På den store scene i teltet foregår en masse forskellige arrangementer. Vi har i dag b.la. haft besøg af Roskilde TV som var og lave et par interviews samt filme rundt i teltet ved de forskellige stande og mærke stemningen.

En ting kan vi i hvert fald slå fast efterhånden. Folk kan ikke undvære gaming selvom de er på Danmarks fedeste Festival. Der kommer hver dag flere tusinder mennesker ind i teltet og ser hvad der foregår herinde og vi ser en masse gengangere herinde dagen efter som lige skal ind og have deres daglige dosis gaming.

Det var alt fra denne gang. Vi vender tilbage senere på dagen med lidt oplevelser herinde fra. Hvis i sidder og keder jer foran skærmen derhjemme og trænger til lidt sol kan vi i hvert fald anbefale jer at komme herud. Der er fed stemning og en masse glade og dejlige mennesker som ønsker at gøre disse dage til en fest.

//Gamers Lounge Crew

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# westenfeldt 04/07-09 16:31
Det er for fedt drenge! Virkelig ked af man ikke kunne være dermed jer! :-(

Keep up the good work! Og tillykke med dagen til morten!
 
 
# Trolle 04/07-09 22:40
Det har været 2 gode dage på SF4-maskinerne, og specielt idag er niveauet højere, da gårsdagens vindere vender tilbage.
Jeg udfordre vinderne af turneringerne, og de kan vinde pc-versionen af SF4 ved at prygle mig. Desværre er mine skills gode nok også på x360 pad, så jeg hygger mig. Laver selvfølgelig masser af reklame for GL og Headstomper m.m.
 
 
# Trolle 04/07-09 22:41
Nå jo, vinderene af turneringerne (som jeg ikke selv deltager i) vinder selvfølgelig præmier som sf4-tshirts og den slags