| GL Awards: Årets Skuffelse | |
|
![]() Sidste år var det Medal of Honor der løb med titlen og i år har der været én oplagt kandidat. Hvilket spil der er tale om må du læse nyheden for at se. 3. BodyCount (Codemasters) Folkene bag det smålegendariske Black satte sig sammen for at lave et nyt skydespil, og desværre var vi ikke i nærheden af at få en så god oplevelse som Black. Der var muligvis ikke store forventninger til BodyCount, men det bliver spillet ikke bedre af. 2. Call of Juarez: The Cartel (Techland) Hvordan kan man formøble en nyklassisk western-oplevelse, som har formået at skabe en enorm fanbase på blot to udgivelser? Prøv at lave spillet til en nutidsshooter, med narko, prostituerede og komplet uden sjæl. The Cartel skuffede os enormt, vi havde ellers store forventninger. 1. Duke Nukem Forever (Gearbox) En udviklingstid på over et årti burde være garant for noget af en oplevelse, og det var Duke Nukem da sådan set også. Desværre af alle de forkerte grunde. Aldrig har et skydespil været så ufærdigt, så genereforvirret og så gammeldags, og det er bestemt ikke på den old-school korrekte supernostalgiske måde, men derimod på den "hvorfor laver i et 1998-spil i 2011"-agtige måde. Skuffende af en mand, som insisterer på at kalde sig kongen. |


Kommentarer: