| GL Awards: Wii Eksklusiv | |
|
![]() Nintendos Wii konsol lider under at blive kaldt den nuværende generation af konsollers lillebror. Der er ikke rigtig HD-grafik og ydelsen er ikke som hos PS3 og Xbox 360, men til gengæld kan Nintendo Wii levere originalitet som de to brødre kun kan drømme om. 3. Xenoblade Chronicles (Monolith) JRPG på en vestlig konsol er som altid lidt af en dræber, forstået på den måde at der bliver lavet et skel imellem meninger, som er dybere end Grand Canion. Xenoblade Chronicles har dog samlet kritikerne, som er enige om at det er fantastisk. 2. Kirbys Epic Yarn (Nintendo) Kirby kan endnu og i Epic Yarn, som først kom til Danmark i 2011, får vi en grafisk og gameplaymæssig superoplevelse, hvor Nintendos genialiteter kommer til syne i den måde, som grafik og banedesign kombineres på. Kan spilles af alle fra barn til voksen. 1. The Legend of Zelda: Skyward Sword (Nintendo) Zelda-serien har tryllebundet generationer af gamere og Skyward Sword er ingen undtagelse. Fans af andre konsoller, andre genrer og fotorealistisk grafik har altid stillet sig undrende overfor Zelda-seriens fans, og dem om det, for faktum er, at ingen spilserie har bragt så megen originalitet på markedet, som Nintendos Zelda-troldmænd har kunnet det. Skyward Sword cementerer blot, at Zelda stadigvæk er med blandt de allerstørste titler, og fortsat vil være det. |


Kommentarer: