| GL Awards: Xbox 360 eksklusiv | |
|
![]() Xbox 360 er lig med gaming og onlinegaming, og også i 2011 har vi fået en del lækre titler, som har taget pusten fra os i store dele af 2011. 3. Halo Anniversary (Bungie) Halo var muligvis det spil, som har revolutioneret FPS-genren mest i nyere tid og derfor var det helt fortjent, at der kom et remake i disse tider. Og gudskelov for det, for Anniversary Edition er en fantastisk spiloplevelse, og beviser at nostalgi ikke altid er bedst i hukommelsen. 2. Gears of War 3 (Epic) Vi har sagt det før og siger det igen: Gears of War 3 er et must-play. Ejer du en Xbox 360 så skal du have Gears of War 3, for selvom Cliffy B fra Epic sandsynligvis kunne sælge sand i Sahara, så er hans reklamesnak for Gears of War 3 mere end tomme ord. 1. Forza Motorsports 4 (Turn 10) Forza Motorsports 4 er det bilspil, som har taget mest af vores tid i 2011, og ikke nogen anden Xbox 360 titel kunne fjerne vores Forza 4-skive fra maskinen. Ingen tvivl om, at Forza Motorsports 4 er årets bedste Xbox 360-udgivelse, til trods for at der var mange om buddet. |


Kommentarer: