Ugen på Gamerslounge
Skrevet af Jesper Thuesen    Søndag, 8. maj 2011 20:59   
Kalender

Endnu engang tager vi et tilbageblik på ugen der gik på Gamerslounge. Og som sædvanligt har der været rigeligt at se til. For mens Sony kæmper med hackere, Microsoft kæmper med at holde deres nyeste produkter hemmelige og vi kæmper med at følge med, så har du sikkert også masser af andre ting at holde øje med. Så derfor får du det store Gamerslounge-overblik lige her.

For ugen blev sparket igang inden den egentlige begyndte, idet Sony søndag meddelte, at man nu havde en plan for genopbygningen af PSN klar. Bedst som problemerne syntes at forsvinde, dukkede et nyt op, idet Sonys PC spil ligeledes blev angrebet af hackere. Imens har Microsoft tilsyneladende travlt med at få Kinect til at sælge mere, idet den første AAA-shooter nu er under udarbejdelse.

Der har også været spilannonceringer og vi skal både frem og tilbage i tiden. Først fik vi annonceringen af Metro 2033: Last Light, men synes du at et postapokalyptisk Moskva er lige køligt nok, så tag med tilbage i tiden til Tyrkiet, i Assassin's Creed: Revelations. The Darkness 2 har også fået dato, mens Mass Effect 3 fik datoen skudt frem i tiden. Sørgeligt nok.

På spilsiden har vi kigget på Operation Flashpoint: Red River, som faktisk gør det ganske hæderligt. Vi har haft mulighed for at prøve inFamous 2 og afslutningsvist har vi taget et smut til Arcade-land med Dishwasher.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com