| Limbo nu på Steam | |
|
![]() Hvis du hører til blandt de mange PC ejere, som har sendt misundelige blikke mod Playstation 3 og Xbox 360 konsollerne på grund af den danske superpuzzler Limbo, så er der rigtigt gode nyheder. Limbo er nemlig landet på Steam idag. Spillet koster 9,99 $ og der er fuld valuta for pengene, og nej, det er ikke noget vi bare siger fordi vi vil støtte op om danske udviklere. Til at bakke den påstand op kan det nævnes, at i Limbos trofæskab findes den mest prestigefyldte af dem alle, nemlig Gamerslounge-awarden for årets Arcade-oplevelse 2010. Så få spillet hentet, det er det hele værd! |


Kommentarer:
Når det er sagt, så ER der en fantastisk stemning og stil over Limbo, og det hele er smedet fantastisk og minimalistisk sammen.
Som der skrives andre steder, så ligner/låner det utroligt meget gameplay/puzzles fra Another World og Abe's Odessey og den dur, hvor jeg måske ikke helt synes at Limbo trækker sig helt hjem. Limbo er dog de gamle titler langt overlegent i præsentation og udtryk. Lydsiden er også ret god, et stykke arbejde jeg lægger meget mærke til og sætter pris på selv som lyddesigner.