Mythic ruinerer Warhammer spiller
Skrevet af Jesper Thuesen    Lørdag, 10. april 2010 18:35   
Mythic_Entertainment

Føler du dig stadigvæk snydt over den pris du har betalt for Modern Warfare 2's stimulus pakke? Så skal du være glad for at du ikke spiller Warhammer online.

På Warhammer Online's brugerforum huserer der p.t. en noget mærkværdig sag, som kan risikere i et større drama. Mythic Entertainment, som står bag onlinespillet, har nemlig haft en fejl i deres opkrævningssystemer, og dette har så resulteret i, at flere brugere har fået opkrævet gebyrer for spillet, som de egentligt ikke skulle betale.

Der rapporteres om opkrævede gebyrer i beløbsstørrelser fra "bare" 10-15 $ og helt op til over 1000 $, og typisk forekommer de som gentagne træk af mindre beløb i 20 $-størrelsen. En pinlig sag for Mythic Entertainment, som ikke er blevet mindre pinlig, efter at en ny bruger har meldt sig på banen, med hvad der må siges at være et vandvittigt højt beløb.

Hele 1.700.000 $ er den stakkels Warhammer spiller blevet trukket for i gebyrer, altså godt 10.000.000 kr. Og selvom det lyder som en forsinket aprilsnar, så er historien altså sand, hvilket dokumenteres af nedenstående billede og youtube video. Mon ikke Mythic Entertainment, eller alternativ deres leverandør af betalingssystemer, har noget af en forklaringssag. Tak til vores bruger Sethos for at gøre os opmærksomme på denne rablende gale historie.

TossetRegning

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# firephreakk 11/04-10 11:59
Så godt var det fand'me heller ikke. Stakkels mand.
Det må bare ikke ske den slags ting.

Håber han får mere end en unskyldning og 3 mdrs gratis abonnement.

Jeg har i øvrigt selv haft problemer med deres betalingsside, da jeg efter ikke at have spillet WAR blev opkrævet nye betalinger via deres auto-subscription. Jeg var rimelig sikker på, at jeg havde slået det fra, men den havde ikke gemt det. Så gjorde jeg det igen, og nu er mit abonnement endelig løbet ud....