| StarCraft 2 overgår sin forgænger | |
|
![]() Der skal vist ikke herske nogen tvivl om hvor enorm og vigtig en udgivelse StarCraft 2 er for PC'en som spilplatform. Blizzards mesterværk har høstet topkarakter efter topkarakter, og vores egen skribent Jan var ligeledes begejstret for sci-fi RTS'eren. StarCraft 2 har nu været på markedet i godt og vel en halv uge, og har allerede i England solgt flere eksemplarer, end hvad det første StarCraft gjorde, og det er endda uden at medregne antallet af digitale kopier. Im-po-nerende! De præcise tal er endnu ikke offentliggjort, men det kan kun være enormt. Nu kan vi blot vente på at numrene kommer ind fra USA, resten af Europa og ikke mindst Asien, med Sydkorea i fokus. Hvis du er den lykkelige ejer af StarCraft 2, men måske mangler nogle danskere at spille med, så hop ind på vores Battle.Net forumtråd og smid dit brugernavn. Om ikke andet så skal jeg nok sørge for at give dig kamp til stregen. |

