| Treyarch bibeholder dedikerede servere | |
|
![]() Treyarch har idag bekræftet, at årets Call of Duty udgivelse med 100 procents garanti vil indeholde dedikerede servere. Ifølge Treyarch var der faktisk ingen tvivl om, at Black Ops skal være henvendt til PC folket i samme grad som konsollerne. Dette kommer i kølvandet på sidste års udgave Modern Warfare 2, hvor Infinity Ward besluttede sig for at skrotte dedikerede servere, for derefter at føle PC-folkets vrede. Og tilsyneladende er dedikerede servere dagens ord, for tidligere idag fortalte Epic at Microsoft hjælper med dedikerede servere til Gears of War 3. Black Ops er at finde i butikkerne til PC, Xbox 360, Playstation 3 og Wii d. 9. november 2010. |

