God of War: Ghost of Sparta demo på PSN
Skrevet af Magnus Laursen    Torsdag, 30. september 2010 00:25   
God_of_war_top002

Har du heller ikke fået nok af det kridhvide monster af en mavesur græker og hans drabelige hævntogt? Så er der godt nyt at hente hos Sonys onlinetjeneste, Playstation Network.
Her kan du nemlig hente den spritnye demo af den faldne krigsguds næste eventyr, der meget passende har fået undertitlen: Ghost of Sparta.

Spillet er lavet af Ready At Dawn Studios som også stod bag en anden meget vellykket spin-off udgivelse af serien, nemlig Chains of Olympus.

Handlingen i spillet tager fat, kort efter hvor det oprindelige God of War slap. Kratos er netop blevet indsat som Olympens krigsgud og drager nu ud på endnu et hæsblæsende eventyr, i håbet om at finde den sagnopspundne undervandsby, Atlantis. Vejen dertil er, tradtionen tro, fyldt til randen med ondskabsfulde væsener af mytologisk herkomst og skal man tro udviklerne på deres ord, så er der for alvor lagt i ovnen til en PSP-oplevelse ud over det sædvandelige.
Vi er blandt andet blevet lovet nye våben, nye modbydelige henrettelser af fjender samt muligheden for at krydse klinger med den infame kong Midas.

Spillet udkommer d. 2. november og hvis du mangler lidt til at slå ventetiden ihjel med, så kan du kan læse mere om spillet her eller bedre endnu, hente den nye demo til din PSP.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com