Gran Turismo 5: Udsat - igen?
Skrevet af Koefoed    Tirsdag, 2. februar 2010 10:42   

gran_turismo_5_banner

Så er der igen dårligt nyt til racing-fansene. For ikke ret lang tid siden blev den japanske release af GT5 udsat og det burde i første omgang ikke gøre noget for den europæiske release-dato. Derfor kunne man på trods af udsættelsen i Japan, godt se frem til et release af GT5 her i Europa omkring juni. Nu er det desværre sådan, at disse ting kan ændre sig og ikke nok med at de kan - det gør de også.

James Armstrong kender vi fordi, han var den første til at fortælle om det "første" release op til jul 2009, som senere blev officielt - derefter udsat. Det "release" fortalte han om allerede i efteråret 2008 og nu er han på banen igen. I et interview med et portugisisk website fortæller han, at Sony ser frem til et release i dette efterår. Der er dog ikke sat dato på, men om man taler portugisisk, engelsk eller dansk, så mener jeg ikke at der er nogen forskel på efterår.

Det er ikke til at vide hvad det er der sker i Gran Turismo-lejren for tiden. Kazunori Yamauchi har fortalt at spillet ville være 100% færdigt til marts og derfor kan det lyde som om, at Sony varmer bolden i øjeblikket. I hvert fald må racer-gamerne vende næsen en anden vej, for hvis man stoler på hr. Armstrong, så går der i hvert fald mindst et halvt år, før vi får lov at se GT5 på spilhylderne.

Det lyder jo umiddelbart som et jule-release, men vil udsættelsen få flere spillere til at finde deres racing-tilfredsstilelse andetsteds? Diverse GT5-forums flyder med tråde, hvor rasende (tidligere) fans har smidt deres Playstation ud af vinduet for i stedet at anskaffe sig en xbox med tilhørende Forza 3. Er GT5 ventetiden værd?

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# Trolle 02/02-10 11:04

Simbin FTW
 
 
# holmenkolmen 03/02-10 12:12
Jeg var hyped på det her spil for et par år siden, men altså nu er det bare en joke i stil Duke Nukem Forever...
 
 
# Cena 03/02-10 18:38
Det er bare nødt til at være en 10'er når det kommer ud. Alt andet vil være en joke med den overdrevne hype og tid det her spil har fået.
 
 
# mORTEN 04/02-10 12:19
@ Cena:
Det er bare nødt til at være en 10'er når det kommer ud. Alt andet vil være en joke med den overdrevne hype og tid det her spil har fået.

uden tvivl! Hvis ikke det scorer top karakter og lovprisninger alle steder fra, så kunne det lige så godt have været en kæmpe fiasko.
Damn der må være brugt mange penge på
det stads!

@ Cena:
Det er bare nødt til at være en 10'er når det kommer ud. Alt andet vil være en joke med den overdrevne hype og tid det her spil har fået.

uden tvivl! Hvis ikke det scorer top karakter og lovprisninger alle steder fra, så kunne det lige så godt have været en kæmpe fiasko.
Damn der må være brugt mange penge på
det stads!